Natasja Liv

Natasja Liv er en dansk kunstner og band, der skriver poetisk singer-songwriter-musik med en indie- og folk-stemning. Musikken er inspireret af kunstnere som Katinka, Tina Dickow og Billie Marten. 

 

Natasja Liv har i et halvt år boet i en bil og rejst rundt i Danmark, på Færøerne og Island. Disse rejser er en stor inspirationskilde til hendes nyeste numre, som er skrevet på strande, under vandfald og for foden af en gletsjer. 

I oktober 2022 udgav hun ‘Vadehav’, som første single på hendes debut-EP ‘Skud i Tågen’. Vadehav handler om at træde ud i det ukendte – et tema, der generelt rører sig på EP’en – hvor det ukendte både tager form af det at bo og rejse rundt i en personbil midt om vinteren, men også det at sætte hverdagen og alle dens distraktioner på pause, og komme helt ned i gear – noget, der i en travl hverdag næsten kan føles skræmmende. 

Natasja Livs musik skaber et stemningsfuldt rum, hvor autencitet og fordybelse er i højsædet. Den melodiske folk-lyd danser med poesien og den rå, ærlige, danske tekst, og får publikum til at føle at de er lige midt i den vilde og storslåede nordiske natur. 


 

Se Natasja Liv i aktion

tjek Natasja Liv ud på de sociale medier