Life of a busker

Vi er Life of a Busker bestående af Sarah Johansen og Patrick Thomsen, og lever af at rejse rundt i verden og spille musik på gaden.

Vores musik er pop blandet med singer/songwriter elementer som tydeligt kan mærkes i lyrikken.

 Vi lukker lyttere ind i vores verden gennem vores utallige historier og ikke mindst de følelser og kampe vi har haft. Vores musik er derfor meget intimt og ærligt, og passer perfekt til en sommeraften eller hygge indenfor til efteråret.

 
Inspirationen får vi fra vores eget liv og de op- og nedture det nu engang fører med sig. Dette gælder både mellem os to som et par, der arbejder sammen og deler de samme drømme med hinanden, og de udfordringer der er her. Det handler også om personlige oplevelser og kampe, som vi hver især dealer med.

 

Vores første single “Bright” handler om vores første tur som gademusikanter tværs gennem USA, og om os der blev kærester undervejs. Vores anden single “A Place to Call Home” handler om ikke at føle sig hjemme nogen steder – hverken i sig selv, i et land eller i en lejlighed/hus. I starten af næste år udgiver vi vores tredje single “Human”, der omhandler de følelser og tanker vi går rundt med hver dag, og at vi alle i sidste ende måske er mere ens, end vi tror. Ud over det er vi godt i gang med at lave vores debutalbum som lander sent 2023 eller tidligt 2024.

 

Vores første single “Bright” og anden single “A Place to Call Home” er begge blevet spillet på P4 og P5. Vi har fået omtale i Bands of Tomorrow, Vi Unge, Fyns Stiftstidende, Kolding Ugeavis, Melfar Posten, Egtved Posten og har haft et indslag i TV2 Østjylland som vi er vildt stolte over.

Se Life of A busker i aktion

tjek Life of a busker ud på de sociale medier